Animation

Definitation:
Ordet "animation" kommer af det latinske ord "animare", som betyder "at besjæle" eller "at give liv".

Enkeltbilleder. Traditionelt har man defineret animation som enkeltbillede-filmoptagelse. En måde at lave film, hvor man ikke lader kameraet optage normalt, istedet optages animationsfilmen billed for billede. Faktisk skal der 24 enkeltbilleder til pr. sek. 

Ikke realfilm. Animation er ikke realfilm, hvor der optages reele / virkelige bevægelser, men istedet skildring / film af en bevægelse der ikke reelt har fundet sted. 

Proces:

Arbejdsprocessen kan forklares ved at se på animatorernes teknikker. Selve animationen - altså kunsten at få et statisk objekt til at bevæge sig - kan foregå enten før eller under selve optagelsen af filmen.

Tegnefilm:  Her er bevægelsen skabt før fotografering, hvilket godt kan praktiseres med elever i folkeskolen, hvor der fotograferes og sættes sammen til en bevægelse. Det kræver imidlertid rigtig mange tegninger, og for folkeskolen en forenkling af tegningerne.

Stop-motion: Her foregår bevægelsen foran kameraet, f.eks. modellervoksfilm som eksempelvis "Pingo" og ”f for får”. 

Computeranimation: (f.eks. Cars), her flyder definationen om animation ud, for her er animationene kameraløs, og alting foregår i /på computeren. Her programmeres tingene i stedet for at tage still-billeder.

De forskellige områder kan godt være mixed, men det man skal have for øje er, hvad den fremtrædende metode er.

Arbejdet med børn – i et børnekulturelt perspektiv

Børnene er storforbruger af animationsfilm, både i tv, biografen, nettet, mobilen m.m. En stor del af den animation der produceres, er derfor direkte målrette børn, og dermed en del af børnekulturen.

Der er en børnekulturdeling der deles i en 3-deling:

• For børn – den animation der bliver skabt af professionelle direkte målrettet børn. Nogle producenter forsøger at gøre børnene direkte aktive forbrugere
• med børn -  f.eks. Det åbne værksted hvor børnene kan bruge animations teknikken.
• af børn – børns legekultur. Her tager børnene animation som udtryksform og inddrager det i deres leg. Se f.eks, you-yube for lego animationer af fodboldkampe, starwars etc.

Didaktiske overvejelser:

Alle børn af idag kender til tegnefilm, men ved de også hvordan disse laves? Ved de, at det i virkeligheden er "døde" billeder der gøres levende, fordi nogle mennsekr flytter på ting og personer på billederne? Tarzan, Pingu og Anders And er ikke selv i stand til at gå, løbe eller hoppe! Det ved sandsynligvis selv et lille barn i en tænksom stund, men hvordan går, løber og hopper de egentlig, alle de tegnede forbilleder? Hvad er teknikken bag?

Stopmotion giver umiddelbart en forståelse af, hvordan tegnefilm er opbygget: billede for billede for billede...Det giver bogstavelig talt eleverne et billede af, hvad det vil sige, hvad der ligger bag det, at producere en tegnefilm: det er ikke bare et knips med fingrene, og så har man en film. Hvert sekund kræver adskillige billeder og overvejelser forinden.

Vi skal lære børnene at udtrykke sig ikke kun gennem tusser m.m. men også digitalt, således at de formår at gengive æstetiske læreprocesser gennem animation. Dette kan gøres med f.eks. stop motions film, hvor undervisningen dog bør målrettes det alderstrin det er rettet imod. Det er imidlertid forholdsvis let at differensiere aldersmæssigt. I de små klasser (6-7 år), kan de efter en simpel instruktion hurtigt selv lære at styre aktiviteten. Teknikken er simpel og resultatet foreligger med det samme: en film som de selv har produceret. Udgangspunktet kan typisk være deres egen verden: deres legetøj, deres interesser, deres ideer! Fantasien får frit spil, for i princippet kan alt bevæge sig. I øvrigt oplever man ofte at især mindre børn facineres af netop det fænomen, at døde ting får liv. Det appellerer til deres fantasi og humor. I de ældre klasser kan der endvidere arbejdes med f.eks. billedfrekvensen, de tekniske finesser som f.eks. vinkler, lyd, redigering m.m. 

"Monkey Jam" samt "Anasazi Stop Motion Animator"er gode programmer til animationsfilm, som gratis kan downloades fra nettet.

Her forslag til et undervisningsforløb med stop motion animation - trin for trin:

1. Der laves en vinkelret ”kasse”(kun to side) og skabes en baggrund og grundflade. Hvis man vil lave det i skolen flere gang er det fedt med en kasse af krydsfiner. Sørg for at der ikke er sprække imellem vandret og lodret flade
2. Der kan sættes et kamera fast enten på toppen med fotografering ned i kassen, eller lige foran, fotografering foran - eller begge dele
3. Monkey Jam åbnes, der laves et nyt projekt og det gemmes inden vi går i gang.
4. Det er vigtigt at man inden man laver det med eleverne, at man som lærer har sat sig grundig ind i programmet og dets værktøjer – er et MUST!
5. Under filer vælges: capturer – videoer
6. Der tjekkes om kameraet er ”spejlvendt”, hvis - redigeres dette i indstillinger.
7. Hvidballance (denne bruges til at minimere lysdifference) fravælges ligesom at kameraet laver automatisk ansigtszoom., etc. altså ingen autozoom
8. Når kameraet er sat op, vælges ”mode” og stop-motion, hvor der igen kan vælges antal billeder der tages af gangen. I stop-motion anbefales at tage 2 billeder af gangen, altså 12 forskellige billeder pr. i sek., men 24 billeder i det hele altså 2x12=24
9. Der indsættes ”size” , man skal sørge for at arbejde med stor forhold, så det kan vises for andre – altså stort format. Igen afprøv før eleverne!
10. Der kan evt arbejdes med to filer der sættes sammen til sidst.
11. I settings kan man indstille hvor mange billeder der arbejdes med i sekundet. Den er præ-indstillet til 24 billeder i sekundet. Det er det man normalt arbejder med
12. Der arbejdes med to skærmbilleder undervejs, 1 - hvor man kan se antal klip der er taget, og 2 - hvor man kan se det seneste billede
13. Hvis man kommer til at slette noget, vil man altid kunne finde billederne igen
14. Typisk arbejdes der sammen 2 og 2, hvor der er en flytter og en klipper
15. HUSK: At gemme undervejs!
16. Der er mulighed for at vælge en baggrund og lægge den ind bagved de billeder man tager. Der skal så optages på helt hvid lyssætning.
17. Der er mulighed for at importere eksisterende lyd, eller eksterne lyde
18. Tape alting fast: kamera, baggrund, ledninger etc., sådan det ikke flytter sig
19. Brug evt. emner eller historier som udgangspunkt for arbejdet med stop-motion.
20. Ved figurer i modellervoks, kan man udrette mirakler. Det er et materiale, som ikke har nogen begrænsninger (sørg for at det er af en ordentlig kvalitet, som ikke smuldre men er elastisk - den fra AV-form er god).
21. Husk at introducere tingene langsomt.
22. Vis evt. filmeksempler, som "Cirkeline" (tegning/2D-dukker), "Pingu" (modellervoks), "Prop og Berta" (dukker) eller lign.
23. HUSK!!!!!!! Brug efterfølgende tid på at se elevernes film sammen, da det at vise sin film er meget vigtigt for eleverne.

En stopmotions-animationsvideo med brug af programmet Monkey Jam: