Maleprojekt med børn i skoler/institutioner.
I januar mdr., har jeg haft fri fra seminariet, og har istedet eksperimenteret med tegning / maling med ecolinefarver på akvarel, på den kostskole, hvor jeg arbejder med udviklings- hæmmede unge, inspireret af en bog fundet på biblioteket. Tilsvarende blev udført i mit yngste barns børnehave.
Her beskrives arbejdsprocessen, med forarbejde / metode m.m.:
Forarbejde: Der vælges motiv, papirformat og farveholdning til hver opgave. Motivet vælges ud fra børnenes alder og interesse. Evt. dyr og former som er karakteristiske både i form og farve, så kan motivet tegnes på mange forskellige måder og alligevel være genkendeligt.
Opdeling: børnene inddeles i aldersopdelte grupper på 6-8 børn, varighed ca. 30 min. Børnene skal være på ca. samme sted i deres tegneudvikling. Så en 4 årig, der stadig udelukkende skribler og ikke laver kombinationer af steger og cirkler skal på hold med de 3 årige.
Der vælges om man vil "tegne opgaven for": Når eks. en 4 årig ser en udstoppet fiskehejre ligge foran sig kan det være helt uoverskueligt at få begyndt at tegne den. Både fordi det kan være svært at omskive den 3dimensionelle form til papirets 2dimensioner og fordi fiskehejren er sammensat af mange former. Det kan være en hjælp, hvis den voksne "tegner for". I så fald tegnes skemaagtigt og ikke "fint" så børnene tænker; "Det kan jeg sagtens".
Tegningen må ikke blive en facitliste, men en grov vejledning til:
Størrelsesforhold: laves kroppen for stor er der ikke plads til ben og hoved.
Rækkefølge: start med de største og vigtigste former, som f.eks. krop
Retning: ord som op og ned, er ikke helt på plads for en 4 årig, så når fiskehejrens hals går op af vises det.
Farver: bland ecoline akvarel i de kulører, der passer til opgaven. Det tager tid at blande farverne og når der skal males er det rart, materialerne er klar og lige at gå til.
Afdækning: Børnene får forklæder eller bare store hvide t-shirts og bordene dækkes af med hvid voksdug (et mønstret et kan forvirre øjet).
Undervejs: Start roligt, det er lettest at koncentrere sig, når der ikke er snak. Kig nøje på motivet, hvad er særligt for motivet? hør børnenes iagttagelser. Vejled i placering på papiret. Tegn først kroppen, så hovedet med sort tuschpen eller fedtkridt på akvarelpapir... vent på alle inden næste skridt. Gentag for dem: Man gør det på sin egen måde. Farvelægt efterfølgende med akvarel, først motiv, så baggrund og vælg om de selv skal/kan skrive navn på.
Afslut: med at udstille, rose og fremhæve forskellene.
Efterarbejde: Læg billederne i pres til næste dag, lav evt. sort kant på og navn.
Evt.: Større børn, som f.eks. kostskoleeleverne, kan høre/undervises fagligt om dyret (motivet) medens de tegner/maler. Og der kan laves en quis afslutningsvis, således at det også kan vurderes om de har hørt efter :-)
Her vises nogle af de billeder/malerier, der blev ud af 3 dages malestudie/arbejde med børnehavebørnene:
En rødspætte placeret på bordet foran børnene, er her tegnet/malet af 3-5 årige:
Hvaler udført af 2-3 årige:
Giraffer udført af 3-4 årige:
Modeltegning udført af børn ultimo 4 og primo 5 år:
At det ene ben på Thea´s tegning kun er halvt, skyldes at modellen stod på et ben, hvilket hun var den eneste der fik 'med'
Sommerfugle udført af de samme fire børn, som også malede modellen:
Træer/grene (alias en potteplante i børnehaven) udført af 3 årige:
Portrætter af 3-4 årige:
Appelsiner udført af vuggestuebørn:
Ugle udført af børn 3-5 årige:
Sommerfugle malet af udviklingshæmmede unge i alderen 16-18 år:
Billeder fra arbejdsprocessen med tegning/maling af krokodille/aligator sammen med elever på kostskolen Assersbølgaard (elever med særlige behov).
"Mine" elever, der her er fotograferet, svarer udviklingsmæssigt til alderen 9-12 år.
Jeg havde her forberedt mig med anskaffelse af: En udstoppet aligator, almindelig- og akvarel papir, blyanter, vandfaste tusser, oliekridt, pensler, ecolineakvarelfarver i gul, rød, blå samt faglig udskrift fra nettet om hhv. krokodiller/aligatorer og enkelte billeder af disse.
Som det kan ses, har jeg her tegnet 2 stk. 2dimentionelle tegninger til de 2 piger, der havde svært ved at komme igang, ud fra den 3dimentionelle udstoppede aligator placeret på bordet foran dem.
Dyb koncentration...! |
Sådan, tilfredsheden lyser ud af ham og succesoplevelsen er tydelig. Han har klart mod på flere udfordringer :-)
|
Helt vildt interessandt med ovenstående. Men hvor er det, du tager netbaseret billedkunst? Kunne ikke finde nogen kontakt email. V.H. Bianca (bianca11@godmail.dk)
SvarSlet