Identitet og iscenesættelse - teoretisk

Undersøgelsesdelen

Uge 8-11 2012

Undervisningens mål:

·     At fremstille forskellige billedmæssige former, billedmanipulationer (digital collage), video/multimedieproduktion/mixed media.

·     At undersøge og få erfaring med digital billebehandling med udgangspunkt i egen undersøgende og eksperimenterende billedpraksis samt de formsproglige udtryksformer der knytter sig hertil.

·     At analysere, vurdere og perspektivere sammensatte og levende billeder samt de genrer, der knytter sig hertil gennem kunsten og mediekulturen.

·     At integrere børn og unges mediekompetencer i didaktiske overvejelser over indhold og metode i billekunstundervisning.

Litteratur (pensum)

·     Gitte Rose, H.C. Christiansen og Lisbeth Juhl Sibbesen: ”Læring gennem levende billeder” s. 79-112

·     Johannes Fibringer: ”Midt i en 2.0-tid”, s. 27-33 i Jørgen Asmussen: ”Digitalt dansk”

·     Birgitte Holm Sørensen: ”Børn, unge og medier”, s. 89-107 i Jørgen Asmussen: ”Digitalt dansk”

·     Artikel fra Politikken 26. okt. 2008: ”Idas digitale ansigter”

·     Jørn Ingeman Knudsen: ”Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder”, s. 87-115

Emne/tema/motiv

Den overordnede emnekreds er ”Identitet (http://da.wikipedia.org/wiki/Identitet) og iscenesættelser”. Der vælges individuelt/gruppe et tema. Se artikel om emne/temaarbejde/motiv på webloggen http://iscenesatte-billeder.blogspot.com/ etiketten grundlæggende.

Opgave i uge 10-11

Problemfelt

På hvilken måde kan en identitets-/iscenesættelsesproblematik undersøges og eksperimenteres med inden for faget billedkunstfagets rammer (Fælles mål og CKF) med udgangspunkt i børn og unges mediekultur og deres brug af digitale medier (billeder)?

Undersøg ovennævnte ved hjælp af arbejdet med forskellige former for sammensatte og levende billeder. Undersøgelsen af dette skal være af såvel teoretisk som praktisk karakter. Fagdidaktiske og billedkunstfaglige perspektiver tydeliggøres.

Identitet stammer fra det latinske ord: idem, som betyder ”den samme”. Når man taler om menneskets identitet, fæstner man sig altså ved, at der er noget ved personen, som altid er det samme med flg. egenskaber:

·     At man er sin egen individualitet med et typisk særkende

·     At der er en væsentlig kontinuitet (dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng) i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i går og i morgen.

·     At det billede man har af sig selv, nogenlunde stemmer overens med det billede, andre har af en´.

·     Livsfortælling, som vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er på en måde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv.

·     Vores forbrug, medier og livsstile – samt grupper og fællesskaber vi hører til.

Iscenesættelse defineres som det at designe og facilitere en intervention og interaktion, der bedst muligt opfylder et bestemt formål.

Spørgsmål til problemfeltet:

1.    Hvad er det overordnet interessante eller problematiske ved dette emne set i relation til børn og unge i folkeskolen? Som følge af verdens kontinuerlige medieudvikling er det nødvendigt, at elever i undervisningen gøres bevidste om samfundets manipulerende billedpåvirkning. For at kunne kommunikere og handle i samfundets digitale tidsalder, må individet kunne beherske/agere heri, så det er muligt at fungere med de uendelige muligheder.

Sociologen Kenneth Gergen skriver, at individet ikke længere er præget af en fast identitet, men at der er en tendens til at iklæde sig en identitet, alt efter den situation individet befinder sig i. Vi iscenesætter / leger med forskellige identiteter bl.a. via tøj, interesser m.m. så det passer til sammenhængen, hvilket kan medføre et ustadigt og rastløst liv, hvor det er svært at finde sig selv; eksempelvis med venner lørdag aften til vild drukfest og søndag til is hos mormor. Der søges efter intensitet og mening med livet i en kaotisk og ustabil verden.

Personligt ser jeg det værende bedst, om emnet ikke nødvendigvis omhandler egen identitet, idet man derved kan undgå en for nogen personlighedsoverskridende udbasunering af sig selv (udlevering af egne og følelser og væremåde). Udgangspunktet må være, at fordybe sig i begrebet ”identitet” og eksperimentere / undersøge hvilke billedmæssige tilgange, der kan bruges til at illustrere begrebet sammen med iscenesættelse. Den enkelte vil i denne proces uvilkårligt også udvikle egen identitet, i overensstemmelse med fælles målet: Man skal i billedkunst beskæftige sig med emner, der fokuserer på eleven selv og støtter dannelse af identitet. Elevernes billedsproglige skildring af identitet / iscenesættelse vil få dem til at reflektere over identitetsbegrebet, hvorved de kan få en forståelse for den identitetsforvirring, der præger de fleste elever i folkeskolen.

2.    Hvilke klassetrin vil emnet egne sig til? Alle klassetrin, idet identitet er noget man udvikler hele livet. Dog er identitet sammenholdt med iscenesættelse nok mere egnet for de ældste klasser (fra 5.-7. kl.), hvor de kommer i puberteten og begynder at få egne meninger, holdninger og dermed identitet. De kan få stort udbytte af netop at afprøve og lege med identitet via iscenesættelsen i denne periode, og får de kritisk konstruktiv respons fra omgivelserne, vil de komme styrket ’ud’. Det største udbytte af et undervisningsforløb, hvor man typisk vil anvende billedredigerings- og filmprogrammer på computer (der er en del af deres samtid og fremtid), vil også uden tvivl være i de ældste klasser. Heri ligger også perspektiver for, hvordan eleverne fremover møder og forstår billeder, og den verden de befinder sig i.  

3.    Hvor mange lektioner skal der afsættes til arbejdet med emnet? Tja, det kommer jo helt an på om man evt. kan samarbejde med IT-underviseren, således at man evt. kunne arbejde f.eks. 3 lektioner ugentlig over 5 uger, hvilket jo absolut kunne være ønsketænkning, så man i langt højere grad kunne fordybe sig i emnet. Mulighederne er jo mange; Teoretisk baggrundsviden, præsentation af div. kulturbilleder med mennesker placeret i forskellige identitetsforankrede situationer, diskussion med eleverne om emnet, arbejde med multimedieproduktioner, som f.eks.: præsentationsprogrammer, skabe manipulerede billeder, hjemmesider, film med lyd/musik m.v.

I det efterfølgende tages der udgangspunkt i flg. undervisningsforløb:

·    Uge 1: Det 5 ugers undervisningsforløb præsenteres. Som introduktion til det elektroniske billedarbejde præsenteres eleverne for et diasshow, der viser og inspirerer eleverne til brugen af alle de muligheder, det elektroniske medie besidder.

Diasshowets enkelte billedeksempler med hhv. plane ikke-elektronisk behandlede billeder og elektronisk behandlede billeder vurderes og debatteres, med fokuspunkter og formsprog som: Billedbeskrivelse, billedopbygning, farvevalg, farveindflydelse, effektvalg, billedlag, baggrunds-billede og billedtematik. Der undervises kort i det anbefalede billedbehandlingsprogram Paint net (evt. gennem en instruktionsvideo), så elevernes forudsætninger / tekniske færdigheder synkroniseres (de opnår en fælles basisviden), som de opfordres til at udforske / arbejde med hjemme.

·    Uge 2: Introduktion til emnet, Identitet / Iscenesættelse, med snak om den teoretiske baggrundsviden for begrebet identitet d.d. Gennem en præsentation af div. kulturbilleder med mennesker placeret i forskellige identitetsforankrede situationer diskuterer eleverne, hvad identitet betyder for dem selv og andre i samfundet. Samtalen perspektiveres til elevernes egne tematiseringer (færdiggøre stikord), hvorved de individuelt vil fordybe sig i identitetsemnet. De bedes som lektie medbringe billemateriale af sig selv elle af andre der relaterer til det personlige individ.

·    Uge 3: Eleverne fremviser deres medbragte billeder og beskriver overvejelser omkring deres tematisering med iscenesættelse. De andre elever kommenterer og der diskuteres, hvordan tematiseringen evt. kan indsnævres eller forstærkes. Efter kort gennemgang og udlevering af brugervejledninger kan eleverne benytte sig af mulighederne for at anvende digitalkamera, scanner og inspirationssøgning på biblioteket eller internettet. Dette forudsætter dog, at eleverne er konkrete i deres tematisering, således at de har klare mål for hvad de ønsker. Efterfølgende begynder nu deres eksperimenterende og undersøgende elektroniske billedarbejde i henhold til deres tematisering.

·    Uge 4: Hver elev viser det foreløbige elektroniske billemateriale på en projektor og de andre elever kommenterer og vejleder konstruktivt. Elevernes individuelle arbejde fortsætter, og læren samtaler og hjælper med færdiggørelsen.

·    Uge 5: Der evalueres i forhold til billedbehandlingsprogrammet og egen tematisering. Ferniseringen med elvernes elektroniske billeder klargøres. Eleverne udvælger præsentable billeder, der samles i et diasshow på computeren. Desuden udskrives og indrammes billederne, hvorefter de ophænges et udvalgt sted på skolen. Der inviteres andre klasser og evt. forældre, hvor vinglas med saft og lign. arrangeres. Der holdes velkomsttale af elever, hvori de på skift beskriver arbejdet med tematiseringen gennem det elektroniske billede. De inviterede opfordres til at stille spg. til kunstnerne.

At elevernes arbejde synliggøres og værdsættes, vil styrke elevernes selvværd og deres succesoplevelse befordres.

4.    Hvilke af målene fra fælles mål vil kunne tilgodeses?

I folkeskole skolens formål §1 står der: at elevernes alsidige udvikling skal tilgodeses. Ved at arbejde med identitet i billedkunst får de en forståelse for begrebet, samt mulighed for gennem en æstetisk læreproces, at blive klogere på sig selv, egne følelser og forholdene til andre og verden - i verden.

Fælles Mål faghæfte 48: IT – og mediekompetencer i folkeskolen

Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen, inddrages fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning.

·         Informationssøgning og indsamling

·         Produktion og formidling

·         Analyse

·         Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelse af it i de enkelte fag.

Deres søgen, produktion, analyse og kommunikation/samarbejde om udfærdigelse af elektroniske billeder, tilgodeses gennem nævnte undervisningsplan.

                                                          

I fælles mål for faget billedkunst står der: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.Eleverne opfylder gennem forståelse og fremstilling af billeder fælles målet.  
                
Stk. 2.
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

Stk. 3.
Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens
billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Et forløb med identitet / iscenesættelse vil tilgodese slutmål efter 5. klassetrin, hvis eleverne er i stand til at:
•    udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde
•    anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant,
      rumligt og digitalt billedarbejde. 
•    anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer som   
      form, farve og komposition i billedarbejde 
•    vælge form, metode og materialer i forhold til indhold.
•    udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk

•    arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design
•    eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder

•    inddrage og reflektere over forskellige billedkulturer i det praktiske billedarbejde
•    deltage i billedarbejde sammen med andre
Hvilket jeg vil mene alt sammen er opfyldt med skildrede undervisningsforløb.

5.    Hvilke æstetiske dannelsesperspektiver kan der ses ved dette emne?

Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser.

For at der er tale om æstetisk dannelse, må der være en æstetisk læreproces til stede. Sådan en proces er kendetegnet ved, at der indgår æstetisk virksomhed. Ifølge Malcolm Ross starter selve læreprocessen med et eller flere indtryk som igangsætter en impuls. Denne impuls skaber følelser, indsigt og ideer i modtageren, som denne igennem æstetisk udtryk kan bearbejde. Sansepåvirkningerne bearbejdes og der skabes udtryk via billeder og evt. video. De kan tale om billederne og får sat ord på deres følelser. Bearbejdningen af både indtryk og udtryk medfører en æstetisk erkendelse. De har forhåbentligt lært noget om hvem de selv er eller gerne vil være. De har lært noget om billeder og evt. videoens formsprog. En æstetisk læreproces der fører til en æstetisk dannelse.

6.    Anlæg et kønsperspektiv på emnet: (Er det interessant for hhv. drenge og piger?)

Der er forskel på drenge og pigers udvikling. På 5. klassetrin er ikke alle drenge endnu i puberteten og der er tilmed forskel på piger og drenges hjerners tilgang til kreativitet.

Drenge:

·         tænker rummeligt – krop i rum

·         tænker i helheder – hvad skal det bruges til, hvor fører det hen?

·         tænker godt i billeder og med rytme og rim

            Pige tænker:

·         er ofte mere sproglige

·         er generelt hurtigere til at koncentrere sig

·         udvikler tidligere fin og fingermotorik

·         tænker ikke så rummeligt, men mere i at ordne, sortere, bygge op

·         udvikler tidligere empati og indlevelse, hvilket kan være en ulempe for     kreativiteten - relationsafhængighed.

Drengene og pigerne vil sandsynligvis have meget forskellige tilgange til opgaverne. Drengene vil gå til opgaven med humor og uden så mange forventninger og spørgsmål. De vil sagtens kunne arbejde individuelt. Drengene vil nok heller ikke syntes det er nødvendigt med storyboard, for de har sikkert allerede billederne i hovedet. De vil dog nok spørge ind til, hvad det skal ende ud med og til hvilket formål. Det skal være sjovt.
Pigerne derimod vil nok først være lyttende, men så have en del spørgsmål og også bruge lang tid på at planlægge og diskutere deres iscenesættelse med andre piger. De laver helt sikkert skudlister eller storyboards som er gennemtænkte og deltaljerede. De er mere underlagt hinandens meninger, men er samtidig også godt hjulpne af deres brug af sociale medier som f.eks. Facebook og Youtube.  

7.    Anlæg et etnisk perspektiv (Er der forskelle i kulturbaggrund, som gør sig gældende her?)

Ofte er etniske minoriteters dannelsproces og identitetsdannelse mere problematisk end de danske børns. De skal forholde sig til flere forskellige kulturer gennem deres udvikling, og der kan af og til forekomme generationskonflikter mellem forældre/bedsteforældre og skole/hjem. Det skyldes de forskellige værdier og normer der er repræsenteret i hjemmet kontra i skolen.

Der kan være fordele og ulemper både ved at lade sig integrere med majoriteten kontra minoriteten, ligesom religionen kan have en stor betydning for identitetsdannelsen. F.eks. er der forskel på at være troende kristen og troende muslim. Som troende muslim, tror man på at Allahs kærlighed er betinget til de der følger hans bud, så man må leve efter disse for at indgå i fællesskabet. Man må leve i tillid til sig selv, og forsøge ikke at bringe skam over ummahen – det muslimske fællesskab. Fokus flyttes i denne ære/skam kultur fra individet til det kollektive, da beslutninger tages i fællesskabet.
I forhold til emnet, identitet og iscenesættelse, kan det sikkert være svært for dansk/etniske børn, idet de kan føle sig splittet mellem flere kulturer, forventninger og ønsker. De er måske slet ikke vant til at tænke på egne drømme og håb, men låst af familiære forventninger. Formår de imidlertid at lege, fantasere med deres identitet og iscenesætte, vil det sikkert gribe dem og være udfordrende og udviklende for dem. Det er jo tilmed ikke nødvendigt at offentliggøre billederne, hvis ikke det ønskes.

8.    Findes der relevante eksempler fra kunstfeltet på, hvorledes emnet er behandlet, og hvordan kan disse inddrages i undervisningen?

Albrecht Dürer: Selvportræt 1498. han har lavet det perfekte og vellignende portræt, som ikke afslører noget om ham selv. Der er fokus på beklædning, baggrund, lys og udtryk.

Cindy Sherman er kendt for sine selvportrætter, hvor hun selv er model og fotograf. Hun tager her forskellige kvinderoller i samfundet op til overvejelse.

9.    Findes der relevante eksempler fra børne- og ungdomskulturen på, hvorledes emnet er behandlet, og hvordan kan disse inddrages i undervisningen?

Rollespil: Sammensat aktivitet, hvor der indgår elementer fra: teater, historiefortælling, selviscenesættelse, leg, pædagogik, fritidskultur, populærkultur og kommerciel kultur.

Dette kunne inddrages i undervisningen via f.eks. videooptagelser som redigeres i Movie Maker med lyde, effekter og musik.