Opgave 7. Skulpturrapport

Opgave A: Du/I udvælger en skulptur i dit/jeres nær/lokalområde, som du/I skal beskrive, udrede og fortolke.
Der tages billeder af den valgte skulptur. Der bedes anført, hvem skulpturen er lavet af. Skulpturanalysen tager udgangspunkt modellen samt inddragelse af Grete Ørskovs artikel om skulpturens elementer.

Valget faldt på en lokal skulptur fra Hovborg torv, udført af lokal kunstner / stenhugger; Bent Nielsen. Det forestiller 3 væsner kaldet "Vogterne".
(De 3 figurer benævnt under en og samme skulptur).

Kunstneren: Peter Bent Nielsen er født i 1951. Han er uddannet skiltemaler og arbejder nu som autodidakt billedmager med: Maleri, serigrafi, granitskulpturer samt div. udsmykningsopgaver.

Han stod på stedet med kompressor og stenværktøj under udarbejdelsen i 2003, for som han siger, inspirerer det ham at stå på stedet, hvor skulpturen skal stå. Han kalder de 3 figurer: Vogterne, men vil ellers lade det være op til folks egen fantasi, hvad de ser for væsner. Han lavede dem over 2 mdr. på omkring 150 timer.




Materialet er 3 granittyper i forskellige farvenuancer:

·         den store/højeste figur på ca. 2 m.: Halmstad granit

·         den mellemste på ca. 1,7 m.: Bornholmer granit

·         den lille på ca. 1,2 m.: Portogiser granit.

Et stærkt stenmateriale der er uorganisk/uforgængeligt og hårdt. Figurerne fornemmes værende kolde pga. hårdheden og farverne (blåsort og rødbrunt), men har samtidig en taktil tiltrækning, idet man får lyst til at røre ved dem, for gennem hudens berøring af og hændernes bevægelse at mærke deres varme/kulde, hårdhed og former.

Granittens overflader er meget forskellige, både i sig selv – groftkornet, men også pga. bearbejdningen/udhugningen på forskellig vis. De fremstår både ru og glatte samt med forskellig form; både bløde og afrundede samt skarpe og kantede, så der er stor kontrast dem imellem. De runde former er med til at illudere en blødhed af eksempelvis hovedernes kinder.

·         Granittens ubehandlede overfladestruktur er uhomogen, idet de betydelige ”korn”, som vi oplever som partier af en vis udstrækning, opløser overfladen og derfor ikke udtrykker et forløb.

·         Slibes granitskulpturs overflade blank, så det kan reflektere lyset, fornemmes de mindre partier sammenhængende og vi vil derfor ligesom i et materiale af homogen struktur opleve et forløb, som det ikke har, når det er ubearbejdet.

Figurerne er massive og tunge med nogenlunde kvadratiske understøttelsesflader (mellem 30-45 cm), stående på grus med p-plads på begge sider af dem. De er opretstående og der er mulighed for at gå omkring dem og beskue dem fra alle sider, som karakteristisk for skulpturer. De er endvidere bearbejdet på alle sider og fremstår harmoniske i deres udtryk.

De er endvidere monumentale, idet de er udført i uforgængeligt materiale, der vil overleve os, og vil beskue endnu ufødte slægter. Det gør os uvilkårligt betagede, idet de signalerer udefinerlig uendelighed.
Skulpturen (de 3 figurer under et) er lyrisk, idet der udtrykkes en mindre del af en større sammenhæng. Formidleren (Bent Nielsen) har ikke nogen eksakt opfattelse af den helhed og sammenhæng han henviser til – men intuitiv. Den illuderer ikke en bevægelse eller historie, men et udefineret antydede, som åbner for personlige oplevelsesmuligheder og stemninger hos beskueren, som ikke har nogen udstrækning i tid. Selv tænker jeg fabeldyr og fortid (hvad har været?) samt fremtid (hvad kommer efter?), men samtidig synes jeg uvilkårligt også de er sjove / søde. Den mindste får mig til at tænke på en slags mus, den mellemste på et hundelignende væsen og den største på et kaninlignende dyr.

Her mine billeder taget en tidlig morgen, så man kan se lyspåvirkningen fra up-light lysene placeret i gruset omkring figurerne, som giver nogle spændende lysindfald / skyggevirkninger på figurerne:

Og lidt senere, hvor det var blevet mere lyst:

Hovborg Fonden har skænket de 3 stenskulpturer.

Opgave B. Der laves en skulpturparafrase over skulpturen fra nærmiljøet.

·         der arbejdes med andre materialer/teknikker end den valgte skulptur.

·         der laves skitser i tegning og tages fotos af skulpturen.

·         der redegøres kort for parafrasen materialer/teknik, form, funktion og betydning.

Jeg valgte, i modsætning til det hårde granit i uforgængeligt materiale, bløde frugter (gul honningmelon, orange appelsin og rødt æble) der er hurtigt forgængelige. De er skåret med en lille urtekniv, som en slags udhugning ligesom stenskulpturerne, blot her ikke med kompressor og stenværktøj. De er tilmed aldeles små, farverige og rummelige i forhold til de forholdsvis store, mørke, slanke og massive stenfigurer. Udtrykket er derfor også meget mere varmt, let og skrøbeligt i mine ”frugt-vogterne”, selvom det lyriske udtryk stadig består i form af; stemningsladet ikke handlingsbestemt beskuelse uden tid. Nok ikke umiddelbart den store lighed, men Bents vison med netop at lade det være op til beskurerens fantasi og intuision selv at bestemme hvilke væsner der er tale om, består fortsat i mine frugter. 

Opgave C. Der skal planlægges et undervisningsforløb med rumlige billeder.

• der er afsat 8 lektioner til forløbene.
• der beskrives kort undervisningen mål og indhold. (Gerne i skemaform)
• hvad der er elevernes forudsætninger og erfaringer med området
• hvilke undervisnings- og arbejdsformer der anvendes, så elevernes selvstændighed og personlighed tilgodeses i læreprocessen?

Undervisningsforløbet er udarbejdet til en 6. kl., hvor emnet er: Modellering af dyr.

Det tilstræbes at følgende mål opnås:  

·         at fremstille forskellige billedmæssige former inden for det rumlige område

·         at arbejde undersøgende og eksperimenterende med rumlige virkemidler

·         at opleve, beskrive, analysere og vurdere rumlige billedformer

·         at udvikle børn og unges rumlige udtryksformer

·         at perspektivere egen billedpraksis til didaktisk refleksion

Der skal arbejdes med materialet ler, hvor der anvendes arbejdsmetoderne: modellering og sammenføjning.

Eleverne får som udgangspunkt til opgave at lave iagttagelsestegninger af dyr fra deres nærmiljøet (et dyr pr. elev). Evt. kan man tage skitseblokken og kameraet med til zoologisk have og fotografere det valgte dyr fra forskellige vinkler, eller alternativt finde et dyr på computer/nettet. Billederne hænges op og bruges som grundlag for modellering. Der findes kavaletter og ler frem, så arbejdet/modellering af det valgte dyr kan påbegyndes.  Eleverne skal forsøge at gøre dyret så naturalistisk som muligt i første omgang, hertil bruges flere timer.

Efterfølgende kan dyret tænkes påført en ydre kraft, for om muligt at give det et bestemt udtryk. Det kan være, at dyret tænkes ude i en storm, eller at det er kommet på glat is.

Eller dyrene kan splittes op (deles med skæretråd), og sammensættes på nye måder til fabeldyr.

Opgaven er rimelig åben, idet de selv må vælge deres dyr, men alligevel begrænset pga.: Størrelse (den udleverede lerklump, som kan være på kavaletten), samt at det i første omgang skal ligne billederne.

Jeg er sikker på, det er ”givtigt” og typisk nyt for eleverne at udtrykke sig i rummelig form (ikke kun 2 dimentionelt). Et rigtig god måde at udforske, samtale og være kreativ på, og at de efterfølgende må lave dyret om til et fabeldyr eller på anden måde påvirket dyr, appellerer til deres fantasi/indre billeder, som så kan komme til udtryk 3-dimentionelt. Det er heller ikke længere så vigtigt om formen er naturtro, men lige så meget, om man har fantasi og formidlingsevne.

Krav: Der kræves ikke forudgående erfaring fra elevernes side, men at læren er fortrolig med materialet ler, kan bruge skæretråd og kender til lers behandling, dersom dyrene skal brændes og evt. efterfølgende glaseres/males.

Opgave D. Redegør og argumenter for, hvorfor børn og unge skal arbejde med rumlige billeder i skolen.

• kan de lære af det?
• Hvad kan de bruge deres erfaringer til senere i livet?

Det er meget lærerigt at arbejde med rumlig form, for typisk foregår det meste arbejde i billedkunst 2-dimentionelt. Tegning, maling og collagearbejde kan dog indeholde 3-dimentionelle udtryk, men vil aldrig kunne beskrive/vise/rumme det samme, som når der  arbejdes med materialer der kan udføres 3-dimensionelt. Arbejdet med rumlig form, kan give eleven mange taktile og kinæstetiske erfaringer, samt bidrage til udvikling af deres rumlige intelligens, som alle er vigtige ingredienser for deres videre erfaringer i livet.