Eksamensopgave med emnet: Mennesket og kroppen i rumlige billeder

Indholdsfortegnelse:
Indledning                      
Problemstilling
Kroppens udseende, set i et kunsthistorisk perspektiv 
Mål, målgruppe
Kategorier
Æstetisk læreproces
Undervisningsforløb med tråd og Land-art
Didaktiske overvejelser / refleksion
Litteraturliste
                                                                                                                                 

Indledning:

Menneskekroppen er et yndet valgt objekt i rumlig afbildning. Dette fordi det falder os nærværende og alligevel komplekst, pga. vores forskelligheder. Der er derfor heller ikke et entydig svar/erkendelse på et værk, det skal opleves og sanses, samt føres i dialog med refleksioner over, hvordan materialer, teknik og udtryk spiller sammen i formidling af et indhold.

Problemstilling:

På hvilken måde kan emnet ’Mennesket og kroppen’ undersøges indenfor billedfagets formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læseplaner og undervisnings-vejledninger, hvor der inddrages flere eksempler fra billedkulturen med skildringer af mennesket fra forhistorisk tid til i dag.

Hvordan kan emnet udvikle elevernes rumlige bevidsthed og billedkundskab med henblik på oplevelse, beskrivelse, analyse og sammenstilling af forskellige billedudtryk?

Kroppens udseende, set i et kunsthistorisk perspektiv:

Vores menneskekrop kan se ud på mange måder og udtrykke sindsstemninger/følelser. Med andre ord; den kan vise og ’tale mange sprog’ uden ord - kropssproget. Igennem sanserne modtager vi indtryk fra verden omkring os, og bruger kroppen til at kommunikere med. Gennem attitude, tøj, udsmykning, kostvalg m.m. viser vi, hvem vi er. På den måde er vi selv med til at skabe vores krop. Kroppen er altså ikke fast og stabil, men foranderlig.

Kroppen ser anderledes ud i dag, end den gjorde i forhistorisk tid, fordi kropsidealerne og normerne for vores udseende har ændret sig. Førhen afbildede man kroppen, så den lignede virkeligheden, eller også idealiserede man den i helte, guder og gudinders billede. Og hvor kvinderne før i tiden gik med korset for at forme kroppen, kan vi i dag blot lægge os under plastikkirurgens kniv. Genforskningen er nu også i stand til at designe fremtidens menneske, så nutidige kunstner skildrer derfor ikke kun kroppen, som den er skabt ved fødslen, men også som udtryk for det samfund og den tid vi lever i, med dets kultur og normer. 

I mellemkrigstiden gøres op med forestillingen om, at kunsten skal ligne virkeligheden. Kroppen forenkles og bygges op af geometriske former, eller også vises brudstykker af den, så kroppen deformeres. Der fremstilles ikke blot i maleri og skulptur, men også i fotografi og levende billeder. Nogle kunstnere bruger deres egne eller andres kroppe i kunstværket, for vha. kroppen at vise, hvad det vil sige at være menneske i dag – med de problemer og udfordringer der knytter sig til køn, nationalitet og seksualitet.

Menneskekroppen anvendes heller ikke længere kun som motiv, men også med os som beskuer, i form af vore sanser og den måde, vi er til stede på i forhold til værket. Nutidig kunst ’taler’ derfor til os på en helt anden måde end tidligere kunst.

Mål, målgruppe:

Undervisningsvejledning og læseplan for faget er disponeret i forhold til fagets 3 hoved-områder: Billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation^1s9,15. Disse skal indgå i et tæt samspil / som en helhed, med henblik på at udvikle elevernes kund-skaber og færdigheder (kompetencer). Der henvises til den del af Fælles mål, der omhandler slutmål for faget efter 5. kl.^1s4

Målgr.: STU-elever med specielle behov på 17-23 år, men udviklingsmæssigt svarende til ca. 9-14 år, dvs. mellem 2 billedsproglige perioder, så der kræves differentieret undervis-ning ud over normalen. Jeg vurderer udgangspunktet til trinmål for faget efter 5. kl.^1s6.

Mit mål er, at eleverne vil arbejde undersøgende / eksperimenterende i rumligt form, med forsk.; metoder, mat. og teknikker, både alene og i fællesskab. Dette så de tilegner sig viden om kunsten og kulturen, samtidig med en positiv egenudvikling (både kreativt, sprogligt og motorisk), i et engageret miljø med lyst og glæde til nye udfordringer.

Kategorier:

Fælles for alle skulpturformer er en 3-dimensional genstand, som typisk ikke har en praktisk materiel funktion^1s20. Vi kan gå rundt om den, føle på den og lade os påvirke sansemæssigt, idet skulpturkunstneren oftest har et budskab til beskueren af værket. De kan eksempelvis kategoriseres iht.:

·         Materialet: Var indtil det 20 årh. typisk bronze og sten, hvorefter mat.-udvalget blev meget større med deraf flg. flere muligheder. Et bredt udbud af mat. giver eleverne mange sanseerfaringer og mulighed for eksperimenter^1s22. Endvidere danner mat. forsk. beskaffenhed grundlag for 3 former for arbejdsmetoder: udhugget, modelleret og sammenføjet form^1s20 .

·         Hovedperioder historisk: Klassisk-, barok-, kubistisk-, surrealistisk s. samt moderne skulpturformer som Land-, Body-, Street-art, Installation, Performace, Assemblage m.fl.

·         Kulturer: Kunst-, børne- og ungdomsk., samtidskultur og andre kulturfænomener

Som introduktion til mit uv.-forløb præsenteres eleverne for en powerpoint (PP) med forsk. skulptureks., der danner grundlag for; inspiration, samtale, analyse og refleksion i klassen. Den tager udgangspunkt i emnet, - men p.t. ikke temalagt, idet det skønnes værende mest hensigtsmæssigt/bredt og lærerigt på inspirationsstadiet.  

Til eksamensudstillingen medbringes bl. a. flg. eksempler refererende til billede-kategorier indenfor ovennævnte kulturer:

·         Venus’figuren’, der er skildret/udformet af rigtig mange kunstnere gennem historien^{2s49,3,4s28,5}

·         Foto af en Parkourgeneration⁶, hvor ungdommen er skildret i en ny form for leg, der har kunstnerisk udtryk, - men er grunden til nye former for vild leg, et udtryk for tidens manglende fokus på praktisk-/musiske fag?

·         Foto af bronzestatue i KBH⁷, ændret til nutidig Street-art med hhv. halstørklæder og tylskørt, samt videoen: Støt brysterne⁸ fra kampagnen okt. 2011, med dejlig visuel budskab, hvor kunst, kultur og handling går op i en højere enhed.

·         Performancebillede af Orlan⁹, som lader sin krop udstille under kirurgisk operation, hvor hensigten angiveligt er at få gjort op med normer og forestillinger, samt sætte spg. ved, hvad der er rigtigt / forkert både nu og i fremtiden.

Æstetisk læreproces:

Mit undervisningsforløb (uvf) er udvalgt iht. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, der lægger vægt på, at uv. og læring skal betragtes som en helhed, med både planlægning, gennemførelse og evaluering, på det niveau og med de forudsætninger hvert enkelt barn har¹⁰.

Med vægt på de 5 virksomheds- / erfaringsformer; oplevelse, udtryk, håndværk, analyse og kommunikation^1s15, er hensigten er at give eleverne taktile, kinæstetiske og intuitive oplevelser^1s20, der påvirkes til æstetisk erkendelse (lagring af erfaringer om oplevelsen enten ubevidst / bevidst).  

Æstetiske værdier/virkemidler, som bl.a. kan udtrykkes vha. de 3 skildringsformer: Iagttagelse, fantasi og fremstilling, form og struktur ^1s15,16, stimulerer og udvikler deres kompetencer; bl.a. kropsbevidstheden, og gør dem bedre til at aflæse det hos andre. En kvalitet der er af afgørende betydning for alle og ikke mindst elever, der har det svært med at udtrykke sig korrekt verbalt. Ofte ses her også en større interesse og evne til at udtrykke sig på anden vis.  

Med andre ord, eleverne skal erhverve erfaring ”learning by doing” (læring gennem handling) og ”trying and undergoing” (refleksion på handling), som udtalt af filosof John Dewey. ¹¹ Eller som Suzanne Ringsted udtaler: ”De æstetiske fag kan man ikke læse, reflektere eller disk. sig til. De skal hentes i handling; ind under huden og kræver bl.a. tid til eksperimenter og øvelser samt uv.<sup>12s28

Selve undervisningsforløbet med hhv. tråd og Land-art i et Excel-ark kan jeg ikke finde ud af at lægge ind...! Det følger.</sup>

Didaktiske overvejelser / refleksion:

Jeg har bevidst valgt at tematisere emnet, da det medfører en stillingtagen og holdning til emnet iht. FM^1s11. Valgte uvf. konkretiseres med temaet: bevægelse, for at medvirke til specifik tankevirksomhed omkring bevægelsesformer. Dette valg, både af hensyn til pro-duktet, men også i egen interesse (som sportsinstruktør) og iht. min arbejdsplads / skoles politik, om at være en sundhedsaktiv skole.  

Og i ’tråd J med’ at kunne forene 2 af Howard Gardners¹³ læringsintelligenser;

·         kropslig/kinæstetiske intelligens (med fokus på bevægelse, som det lærende element)

·         rumlig/visuel (med fokus på at skabe med hænderne, som det lærende element)

som iflg. Ingerlise Flensborg hænger nøje sammen¹⁴.

Jeg er, ligesom øvrige pers. der er refereret til, overbevist om, at de nedprioriterede sociale og kreative fag (praktisk – musiske), med ’bløde’ værdier og æstetiske læreproces-ser kan medvirke til ’forening af både krop og sjæl’, så folkeskoleelever generelt og STU-elever specielt styrkes også til de intellektuelle fag. Dette søgt gjort i medsendte uvf., hvor der er billedkunstnerisk fokus både på produktfremstilling og motorik (vekslende mellem hhv. fin- og grov-motorik inde og ude), således det alt sammen forhåbentlig kan gå op i en højere enhed.  

Litteraturliste:

1.    Fælles Mål 2009, Billedkunst – Faghæfte 8. UVM Håndbogsserie nr. 10/2009

2.    Carles Wentinck: Mennesket i kunsten, fra forhistorisk tid til i dag. 1972

3.    http://tilbygningen.dk/arkivet/udskriv/88

4.    Ida Brændholt Lundgaard, Teddy Josephsen, Julie Blicher Trojaborg: Moderne kunst i dansk 2, 1. udgave 2005

5.    http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/vaerker/vis/det-forjaettede-land-2005/

6.    http://www.parkourgenerations.com/

7.    http://monicalangelund-blog.blogspot.com/search?q=streetheart

8.    http://www.streetheart.dk/videoview.php?albumid=39

9.    http://anita-moesgaard.blogspot.com/2012/04/metoder-til-at-arbejde-med.html

10. Hiim, Hilde og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal, 1997.

11. http://da.wikipedia.org/wiki/Erfaringsp%C3%A6dagogik

12. Suzanne Ringsted og Jesper Froda, Plant et værksted. Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed. 3. udgave2008.

13. http://www.apro-kom.dk/cm190/

14. Ingerlise Flensborg, Psycology 4, 1979.

Samtidskunst - kunstarter og udtryksformer

HVAD ER SAMTIDSKUNST? 

Samtidskunst stiller spørgsmål ved den måde hvorpå vi ser, oplever og agerer i og med verden. Samtidskunst er kunst, der produceres i dag, bredt defineret som kunsten fra 1960 og frem til i dag. Det er imidlertid ikke al kunst, der er produceret de sidste 40- 50 år, der kaldes samtidskunst. I et forsøg på at indkredse samtidskunstens mange facetter kan listes en række karakteristika omhandlende udtryksformer, værkforståelse, forholdet mellem værk og beskuer mm.

Udover de traditionelle kunstneriske udtryksformer som maleri, skulptur og grafik anvender samtidskunstnere en vifte af nye medier:

·      Fotografi: Fotografiet blev opfundet i 1839, men fik først sin store anerkendelse som kunstnerisk udtryksform i 1980erne. Siden er det blevet et af samtidskunstens foretrukne medier.

Eksempel: Tine Harden: Anders Fogh Rasmussen på Marienborg, Malick Sidibé: Les Rois du Pop, Lisa Rosenmeier: The Perfect Life nr. 991

·      Mediekunst: Mediekunst anvendes om udtryksformer, der benytter computer, lyd eller video. I dag er internetkunst en vigtig gren, med bl.a. computermanipulationer.

Eksempler: Jacob Kirkegaard: Aion, Anne Katrine Dolven: Madonna with man – London/Madonna with man – Oslo

·      Videokunst: Videokunstens pionertid var de tidlige 1970ere. Her blev mediet især benyttet til at dokumentere performances ¹. Siden har videokunsten udviklet sig til at være et selvstændigt medie, der har fået en stor udbredelse på den internationale kunstscene.

Eksempel: Anne Katrine Dolven: Madonna with man – London/Madonna with man – Oslo

·      Installation: En installation betegner bredt en opstilling af genstande, som beskueren kan bevæge sig rundt i og blive omsluttet af. Installationskunsten fik sin udbredelse i 1970-1980erne ud fra et ønske om at udvikle en udtryksform, der underbyggede kunstnernes fokus på beskuerens møde med værket frem for værket i sig selv. (se værkforståelse).

Eksempler: Mona Hatoum: Sous Tension, Superflex: Biogas i Afrika

·      Socialkunst: Kunst der ligner virkeligheden og agerer i og med virkeligheden. Socialkunst opstod i 1960erne, hvor kunstnere skabte stedspecifikke værker ² uden for gallerirummet som en kritik af kunstinstitutionerne og som en måde at agere i og med virkeligheden på.

Eksempler: Superflex: Biogas i Afrika, Yoko Uno: Wish Tree Roskilde

  

·      Interaktion: Websider, videospil, computerspil, podcastning sætter fokus på interaktivitet og brugerens rolle. Disse mediefænomener giver mulighed for brugerstyring. At være interaktiv er blevet udbredt i kulturen og dette fænomen er kunstnere også interesseret i. De stiller spg. til, hvad der er på spil, vores adfærd og forhold til hinanden. Interaktion kan også opstå gennem performance og happenings, hvor beskueren inviteres til at deltage.

      Eksempel: Umberto Eco – det åbne kunstværk. 

KUNSTENS EMNER

Samtidskunst er ofte idébaseret – konceptuel, dvs. den vægter indhold frem for form. I disse værker er tanken bag værket altså vigtigere end teknik og håndværksmæssige færdigheder. Samtidskunstnere beskæftiger sig ofte med hverdagslivet og individets livsbetingelser. Samfundsmæssige og politiske emner, som for eksempel krig, fattigdom og fordomme i samfundet tages op i kunsten. Men også de små og til tider private historier om almindelige menneskers hverdagsliv tematiseres.

Eksempler: Andreas Golder: Gekackt non est pictum, Peter Holst Henckel: World of Butterflies

ÆSTETIK

Ofte har vi en forventning om, at kunst skal være smukt - en forventning som samtidskunst ikke altid imødekommer. Samtidskunst er til tider anti-æstetisk, da indholdet ofte vægtes frem for det formelle udtryk. Samtidskunstnere fokuserer ikke blot på det smukke i verden, men også på tabuer eller den nøgterne og ærlige registrering af virkeligheden.

Eksempel: Superflex: Biogas i Afrika

VÆRKFORSTÅELSE

Mange samtidskunstværker lægger op til dialog og interaktion med beskueren. Mødet mellem værk og beskuer er ofte det centrale og ikke værket i sig selv. Værket åbner for en mangfoldighed af fortolkningsmuligheder alt afhængig af, hvem der møder værket, med hvilket blik og i hvilken sammenhæng. Dermed bryder samtidskunst med den autonome værkforståelse, dvs. med en forståelse af kunstværket som et afsluttet og lukket værk, der kun indeholder én sand betydning.

Derudover er samtidskunstværker ofte vanskelige at afgrænse, da det kan være svært at gennemskue, hvad der er værket, hvor det starter, og hvor det slutter. Superflex’ biogas anlæg er et godt eksempel. Hvad er værket? Er det dokumentationen af biogas via billeder mm. på museet eller er det selve beholderen i Afrika?

Eksempler: Superflex: Biogas i Afrika, Yoko Uno: Wish Tree Roskilde, Lisa Rosenmeier: The Perfect Life nr. 991

FORHOLDET MELLEM VÆRKET OG BESKUEREN

Den nye værkforståelse og de mange udtryksformer lægger op til forskellige tilgange til kunsten. Som sagt har samtidskunsten fokus på beskueren. Den beskæftiger sig med, hvad der sker med beskueren, når han/hun ser på kunsten, og hvordan beskueren fortolker kunstværket, dvs. hvad der sker med kunstværket, når nogen møder det. Nogle samtidskunstnere hævder, at et kunstværk først er i mødet med beskueren. På den måde fungerer kunstneren som en iscenesætter af situationer, der undersøger forholdet mellem kunstværk og beskuer.

Eksempler: Yoko Uno: Wish Tree Roskilde, Lisa Rosenmeier: The Perfect Life nr. 991

KUNSTNERROLLEN

Kunstnerrollen har også ændret sig. Der dannes flere og flere kunstnergrupper, som arbejder sammen om de enkelte værker, mens andre etablerer firmaer. Kunstnere arbejder i dag ikke kun i atelier, men har fået nye arbejdsformer, hvor de agerer som en slags antropologer, der undersøger forskellige forhold i verden. Eksempelvis samarbejder Yoko Ono med ing., ark. og andre håndværkere, når hun skaber et projekt som Imagine Peace Tower, som Wish Tree er en del af.

Eksempler: Yoko Uno: Wish Tree Roskilde, Superflex: Biogas i Afrika

1 Performance: En kunstnerisk aktivitet, der udføres foran et publikum som et teater. Men modsat teatret er det ofte ikke tekstbaseret. En af de mest omtalte performances i Danmark er Bjørn Nørgaards Hesteofringen i 1970 på Louisiana.

2 Stedsspecifik kunst er værker, der er skabt til et givent sted ofte i det offentlige rum. Kenneth Balfelts fixerum på vesterbro er et eksempel på stedsspecifik kunst.

BESKRIVELSE AF UDVALGTE SAMTIDSKUNSTVÆRKER:

Samtidskunsten giver som regel ikke konkrete svar, men stiller i stedet spørgsmål til vores måde at opfatte og opleve verden, men her følger forsøg på at forklare / beskrive nogle sådanne 1-8:

 

1. Anders Fogh Rasmussen på Marienborg 2004, Tine Harden (foto).

Genkendte du skyggen i spejlet?

Tine Hardens fotografi af Anders Fogh Rasmussen er et atypisk portræt, alene fordi vi ikke ser hans ansigtstræk direkte. I stedet optræder han som en silhuet i spejlet. Fotografiet er heller ikke et traditionelt fotografi af en statsminister, fordi det ikke virker neutralt. I stedet lægger portrættet op betragterens egen fortolkning af statsministeren, da hans skygge ligger i baggrunden i forhold til vasen og den omgivende ramme.

Tine Harden vandt med dette fotografi kategorien Portræt ved konkurrencen Årets Danske Pressefoto 2004. Dommerne nævnte som deres begrundelse bl.a., at det er en spændende og eksperimenterende måde at skabe et portræt på. Det giver beskueren lyst til at se nærmere efter og udforske billedet, der sidder i en naturlig ramme. Desuden ligner det utrolig godt, man er ikke i tvivl om, hvem det er, samtidig med at det er lidt følelsesforladt.















2. Gekackt non est pictum, Andreas Golder, 2006 (maleri)

At skide er ikke at male

En mand kæmper sig frem i strid modvind. Han er ved at gå i opløsning. Hans ansigt udviskes i fartstriber og fede malerklatter. En paraply, et øje, et hus, en bil og en masse blomster bliver blæst sidelæns ud af landskabet. Et landskab i klare kontrastfarver. Nederst i billedet tænker en lille snegl: ”Cacatum non est pictum” – ”at skide er ikke at male”. Et gammelt latinsk ordsprog som betyder: Det er ikke så let at male, som det er at udøve de naturlige funktioner.
Andreas Golder (f. 1979) blev født i Rusland i Sovjettiden.Golder lærte at male og tegne med stor grundighed og præcision, alt sammen i den af sovjetsystemet forskrevne realistiske stil. Abstraktion eller nonfigurativ kunst var helt ukendt. Efter Murens fald i 1989 flyttede Golder med sin familie til Vesttyskland, hvor han kom ind på Akademie der Künste i Berlin. På baggrund af hans opvækst i Sovjetunionen og hans møde med Vesten, har han markeret sig som en kunstner med et særligt blik på den kultur, som han er blevet del af. Selv har han sagt: ”That is where my paintings are, in the area between the realistic and the abstract, the physical and the metaphysical. My paintings are another way of telling a story or a view of the world.” (Golder, 2007)
 








3. Madonna with man – London / Madonna with man – Oslo 2005, Anne Katrine Dolven (installationsbilleder, Berlin 2006)
Hvad er en moderne madonna?

I videoinstallationen Madonna with Man, London - Madonna with man, Oslo udfordrer den norske kunstner Anne Katrine Dolven vores stereotype opfattelser af mande- og kvinderoller. I dette værk flytter Dolven det traditionelle kunsthistoriske motiv af Jomfru Maria, der holder sit barn, ind i en moderne forretningsverden.
Videoinstallationen Madonna with man – London/Madonna with man – Oslo (2005) indgår i en række af Madonna with man værker påbegyndt i 2005.
Værket er en dobbeltprojektion ophængt midt i rummet. I sin udtryksform ligger værket tæt op af maleriet, da det umiddelbart opleves som handlingsløst og statisk, hvilket forstærkes igennem fraværet af lyd. Det store panoramavindue ud til verden - et typisk træk i genren af renæssance malerier – får blikket til at vandre videre til bjergene i baggrunden i oslofilmen og til bygninger overfor i londonfilmen. Kontorstillebenet i londonfilmen, hvor der på skrivebordet ses en Buddha og en pære, bliver stoppet af et surrealistisk element i form af et akvarium med fisk. Madonnaerne fremstår som magtfulde ledere, der har indtaget mandens traditionelle rolle i toppositioner inden for forretningsverdenen. Manden, som hviler hovedet i forretningskvindens skød, virker derimod sårbar og skrøbelig. Dolven anvender ikke skuespillere i sine værker, men lader derimod sine ”madonnaer” performe af rigtige forretningskvinder. Kvinder som til dagligt besidder magtfulde stillinger på arbejdsmarkedet.
Den norske kunstner Anne Katrine Dolven (f. 1953) arbejder med fotografi, maleri, video og installationer. Dolven har formået at skabe sit eget unikke kunstneriske udtryk på basis af vidt forskellige kunsthistoriske genrer – blandt andet igennem sin brug af billeder, der balancerer mellem video og maleri. Hun arbejder ofte med video ud fra en malerisk synsvinkel. I hendes malerier synes hun at have et fotografisk øje, hvor lys, skygge og subtile farvevariationer spiller en stor rolle. Selve penselstrøget er fraværende i det endelige udtryk.

4. Wish Tree og Imagine Peace Tower, Yoko Ono (tv.: Yoko Ono ved Wish Tree, i midten: Wish Tree Roskilde 2007, th.: Imagine Peace Tower)

Make a wish!

Wish Tree er et interaktivt værk af Yoko Ono, der handler om ønsker, håb og længsler. Ono inviterer dig til at ønske noget – det kan være alt fra fred på jord, en kæreste, til et godt helbred.
Wish Tree Roskilde 2007 blev vist på Museet for Samtidskunst i Roskilde i 2007. Værket har tidligere været vist på en del nyere udstillinger, blandt andet Venedig Biennalen 2003. Værket består af et oliventræ og en masse små papirlapper, man kan skrive ønsker på. Da værket blev vist på Museet for Samtidskunst, skrev beskuerne deres ønsker ned på et stykke papir, foldede det og bandt det til en gren på træet. Ved udstillingens slutning blev alle ønskerne samlet og føjet til alle de andre ønsker fra Wish Tree-projeker verden over. Disse ønsker er nu en del af Onos Imagine Peace Tower, et tyve meter højt ”fredstårn”, der blev indviet i oktober måned 2007 i Reykjavik, Island.
Yoko Ono er født i Tokyo, 1933. Under betydningsfulde perioder i 1950’erne og 1960’erne boede og arbejdede hun i New York, Tokyo og London og slog sig ned i New York med sin mand John Lennon i 1971. Yoko Ono er anerkendt som en af pionererne inden for konceptkunsten med arbejder fra 1960 til 1962. Disse værker - In Sound and In Structure og Instructions for Paintings - er baseret på ideen om anvisninger og deltagelse. Disse idéer samt hendes ”licens” concept og performancestrukturer havde en stærk indflydelse på dannelsen af FLUXUS i 1961. I samme periode dannede Yoko Onos event - og lydværker grundlaget for den nuværende udvikling inden for musik og performance.

5. Sous Tension, Mona Hatoum, 1999 (installation)
Under spænding

I et mørkt rum bag et hegn af stålwire står et tungt træbord med gamle køkkenredskaber. De er forbundet med strøm, som sender uhyggelige lyde af elektrisk spænding gennem luften og lyser redskaberne op på skift.
Kunstneren Mona Hatoum har sat strøm til nostalgiens køkken, minderne om et køkken fra en fjern fortid, måske hendes barndoms. Det, vi normalt husker som noget hyggeligt og hjemligt, bliver forvandlet til noget farligt og skræmmende. De relativt ufarlige køkkenredskaber er blevet strømførende og samtidigt nærmest levende, som om de er kravlet ned fra bordet.
Mona Hatoum har palæstinensiske rødder. Hun er opvokset i en flygtningelejr i Libanon. Da hun i sin ungdom var på rejse i London, udbrød en borgerkrig i Libanon, som gjorde, at hun ikke vendte tilbage til mellemøsten, men blev i England og uddannede sig til kunstner. Hendes værker kredser måske derfor omkring temaer som eksil, nostalgi, farer og hjemløshed.

6. Biogas i Afrika, Superflex, 1997 (installation)
En kæmpe orange ballon producerer elektricitet i Tanzania, og langt derfra på ARKEN i Ishøj er der endnu en orange ballon. Den producerer ikke elektricitet, men skaber diskussioner om, hvad kunst er og kan. Den orange ballon er skabt af den danske kunstnergruppe Superflex.
På ARKEN er ballonen en del af en større installation, der dokumenterer biogas i Afrika gennem tegneserier, fotografier og videoer. I en landsby i Tanzania omdanner den orange ballon biologisk affald fra mennesker og dyr til gas, så landsbyen skaber sin egen varme og lys.
Superflex er en kunstnergruppe, der består af tre kunstnere, der altid arbejder sammen og bruger fælles firmanavn. Superflex er et firma, der skaber redskaber, der kan ændre verden. Eksempelvis er Biogas i Afrika et seriøst forslag til en konkret forbedring af hverdagen i en landsby i Tanzania og et kunstværk, som kan få os til at tænke over forholdet mellem rige og fattige lande.

7. Les Rois du Pop (Poppens Konger) 1973, Malick Sidibé (foto)
Konger eller ej?
På Malick Sidibés fotografi poserer en flok unge selvbevidste malinesere med et skilt i hånden, der angiver, at de er Poppens Konger. Gruppeportrættet fanger drengenes stolthed, selvom de ikke umiddelbart ligner popstjerner med deres slidte tøj og plastiksandaler. Som vestlig betragter sidder man tilbage med en fornemmelse af, at de her drenge måske alligevel var stjerner i Mali i 1973.
Les Rois du Pop er et af Sidibés mange portrætter af de malinesere, der igennem de sidste 50 år har besøgt hans fotostudie. Folk er kommet for at få et repræsentativt portræt til at hænge op på væggen derhjemme eller til at give væk som gave. På trods af situationens alvor skildres de portrætterede med et strejf af humor - Sidibé er solidarisk med sine kunder, men samtidig tager han dem heller ikke alt for alvorligt.

8. Sa dernière alliée (Hans sidste allierede) 1940, Marinus Jacob Kjeldgaard (fotomontage).
Et forvarsel om krigens gang.
Fotomontagen: Sa dernière alliée blev bragt på forsiden af den venstreorientede franske ugeavis Marianne den 21. februar 1940. På det tidspunkt stod Hitler og Nazityskland stærkt i forhold til resten af Europa, og der var ikke meget, der tydede på, at døden netop ville blive Hitlers sidste allierede. Men Marinus var forudseende og udformede fotomontagen, så den kom til at stå som en profeti om Hitlers skæbne.
Montagen er sammensat af 5 billeder med udgangspunkt i Vasilij Veresjtjagins maleri, Krigens apoteose (1871). Maleriet er blevet beskåret, spejlvendt, og der er tilføjet et skovbryn i højre side. Herpå er der lagt et billede af Manden med Leen. Endelig er der lagt en modeloptagelse af en såret person ind, hvorpå Hitlers hoved er blevet placeret.
Symbolikken i billedet er tydelig: Hitler ligger såret på en bunke kranier, mens Døden er dukket op i skovbrynet. Selvom han værger for sig, virker Hitlers skæbne uundgåelig. Hans hoved har allerede placeret sig fint i den bunke kranier, som han selv har været med til at skabe.
Marinus placerede sig med sine satiriske og politiske fotomontager i kølvandet på den dadaistiske fotomontage. Men i modsætning til dadaisterne, der understregede fotomontagens sammensatte præg, ville Marinus have sine fotomontager til at ligne rigtige fotografier.
Når Marinus havde en aktuel politisk begivenhed, han ville skildre, fandt han et egnet motiv som udgangspunkt og søgte så i sine arkiver efter passende billeder af de involverede politikere. Ofte brugte Marinus kendte kunstværker som forlæg til at konstruere sin montage efter, nogle gange også filmbilleder, og det var vigtigt at finde de portrætter, der passede bedst til det udvalgte motiv med hensyn til perspektiv og ansigtsudtryk. Han arrangerede også fotooptagelser med modeller, som han placerede, så det passede med, at han kunne anbringe politikerens hoved på deres krop i selve montagen. Til sidst fandt han det øvrige billedmateriale, han skulle bruge, frem fra sine arkiver.

Derefter kunne Marinus gå i gang med at klippe og klistre selve montagen. Kroppe, hoveder og de øvrige elementer blev skåret ganske fint ud og limet fast på grundbilledet. Derefter blev hele billedet gået over med en retouche pensel og gouachefarve. Marinus malede skygger på elementerne i billedet, så det så ud, som om de blev belyst af den samme lyskilde, og alle overgange blev gjort usynlige. Til sidst malede Marinus af og til en hvid kant på billedet, så det virkelig lignede et fotografi.

Marinus Jacob Kjeldgaard (1884 – 1964), dansk fotograf og billedkunstner kendt under kunstnernavnet Marinus. Flyttede til Paris 1909, arbejdede som journalist og specialiserede sig senere i den fotografiske montage. Arbejdede især med fotomontagen som politisk karikatur og producerede fra 1932 til 1940 mere end 250 montager til den franske ugeavis Marianne.

Metoder til arbejde med billedsamtale i samtidskunst

BETYDNINNGSANALYSE (SEMIOTIK)

Semiotik er videnskaben om tegnprocesser i kultur og natur. Semiologi betyder læren om tegn. Ordet kommer fra græsk 'semeion', der betyder tegn. Tegn formidler informationer i tid og rum. Uden tegn ville kognition (erkendelse), kommunikation, forståelse og tolkning af kulturelle betydninger ikke være mulig.
Overvejelserne over tegn og tegnprocesser i videnskabelig sammenhæng er ikke nye. Den første, der definerede ordet tegn, var filosoffen Augustin (354-430 e.Kr.), der skrev, et tegn er noget, mennesket sanser. Tegnet peger samtidig ud over sig selv, taler til intellekt og følelser. Umberto Eco (*1931) har den opfattelse, at selv om der hypotetisk set er ubegrænsede fortolkningsmuligheder, er fortolkeren af værket bundet af den sociale og kulturelle kontekst. Han og andre, f.eks. Julia Kristeva (*1941) nævner, at tegn både bærer direkte betydning (denotation) og indirekte betydning (konnotation). Herved forstås en betydning, der først afdækkes, når fortolkeren indgående beskæftiger sig med et værk. Afdækningen af værkets betydning afhænger på den måde ikke kun af den kollektive sociale og kulturelle kontekst men også af fortolkerens viden.

De spørgsmål, der ud fra en betydningsanalytisk model kan stilles til et kunstværk, kan være: 

1. Hvad er det der først bemærkes af den, der ser på værket? Er nogle elementer større end andre, er det farveholdningen, eller - hvis det er skulptur - er der nogle elementer, der træder tydeligere frem end andre?
2. Hvilke denotative (direkte) aspekter rummer værket?
3. Hvilke konnotative (indirekte) aspekter rummer værket?
4. Hvilke koder er nødvendige for at tolke værket / individuelle el. kollektive sammenhænge?
5. Hvilken type intertekstualitet er på spil i værket? (er der referance til et andet værk?)
6. Hvordan producerer materialer og teknik betydning i værket?
7. Hvem henvender værket sig til og hvordan sker det?
8. Hvad er budskabet?

Denne metode kan lige som mange andre (se også de 10 metoder, benævnt nøddeknækkere til samtidskunst, beskrevet i et inspirationsmateriale til folkeskolelærere), bruges med henblik på at give børn og unge en positiv oplevelse af samtidskunstens værkudtryk og give dem nogle redskaber til at kunne ralatere sig til værkerne, dvs. drage relevante paralleller til deres egen og virkelighedens verden.
Arbejdet med samtidskunstens udtryksformer kan således blive et mødested for selvrefleksion, opmærksomhed og gode aha-oplevelser. Mødet med kunsten kan give en forståelse for, at der er mange måder at kommunikere, diskutere og argumentere på! Med andre ord; få "rykket" på forestillingen om, hvad kunst er, og hvad det kan bruges til i en nutidig social og politisk virkelighed, hvor der ofte arbejdes med alt andet end traditionel kunst.

Opgave 1:

De 2 viste værker analyseres vha. semiotisk (tegn) – en ikke regelbundet analysemetode til værket.

Metoden tager udgangspunkt i, at man går i dialog med værket, hvilket betyder, at man ikke går den lige vej fra beskrivelse, over tolkning til sammenfatning. Her er det vigtigt at blive klar over, hvad man ser, og hvorfor man ser det. Der er ingen facit på kunstværket!

Jake og Dino Chapman: Kylie, samt Tim Noble og Sue Webster: De nye barbarer, begge fra 1997

Først fokuseres på det denotative niveau, hvor denotativ står for: normal-, central-, grund- eller direkte betydning.

Der fokusere på enkeltdele i værket,  med spørgsmål til værket (sætningsmetoden):  

• Fortæl mig………
• Jeg vil have at ………
• Du er…………

Her kunne man til det første værk med Kylie svare:

·   Fortæl mig, hvorfor har du 8 hoveder med samme ansigt, 4 arme og kun 2 ben?

·   Jeg vil have, at du tager skoene af, de falder helt udenfor

·   Du er en siamesisk 8.ling, eller genmanipuleret vandskabning!

Og til de nye barbarer svare:

·   Fortæl mig jeres historie, hvor kommer I fra og hvor skal I hen?

·   Jeg vil have, at I går tilbage, til der hvor I hører til!

·   I er grimme og utiltalende.

Dernæst på det konnotative niveau, hvor konnotativ står for: med-, særlig- eller indirekte betydning (sagt uden ord).

Gå på jagt efter værkets betydning, budskab(er), temaer, igen vha. spørgsmål til værket:

• Hvilke symbolske merbetydninger ses i værket, når udgangspunktet er egne associationer i forhold til det sete?
• Hvorfor kommer du til at tænke på netop dette? Eller hvorfor kommer du til at tænke på netop denne måde?

• Hvorfra kommer de tegn, som du ser?

Her vil jeg under et anskue værkerne, idet der i mine øjne er tale om samme tema: Manipuleret menneskekrop, med de sanse-, følelsesmæssige og etiske spg. vi som beskuer får, ved at betragte værkerne.

Man væmmes og kommer uvilkårligt til at tænke på genmanipulation og dennes betydning for menneskeheden. Jeg tror det er kunstnernes mening, at vi skal føle afsky og spørge os selv: hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen…? Er det godt eller skidt? Og hvordan bremser vi evt. udviklingen?

Jeg kommer til at tænke sådan, fordi det jo ikke just er normalt med: 8 ens hoveder på hver sin side af kroppen, arme hvor hovedet skulle sidde og heller ikke de 2 neonataler, i kvinde og mandeudgave uden behåring og ens ansigter. Et tegn til nutiden, er de nutidige sportssko på lille-pigens fødder, der fortæller mig, at der her er tale om et værk, som hører tiden til og indirekte siger os, at det nok blot er et spg. om tid, før vi måske møder en sådan vandskabning af en pige. Barbarerne giver mig, som beskuer, et grimt/uhyggeligt æstetiks (sanselig/billedlig) indtryk, med et åbent spg. til etikken bag deres tilblivelse!? For hvorfor netop titlen: De nye barbarer?, hvor barbarer jo står for ukultiveret, underbegavet og slavebunden. Er de blevet udnyttet? Er det derfor de er kronragede og i øvrigt ubehårede og har ladet deres kroppe manipulere i forsknings øjemed? 

Man kommer også uvilkårligt til at tænke på sammenhængen til vores hverdag, hvor flere og flere lader sig manipulere med kosmetiske operationer m.m. Så det overordnede formål fra kunstnerne må være: at genforskning/udvikling sættes til diskussion/revision med alle dets etiske overvejelser/problemstillinger.  

Opgave 2.

Hvad er det perfekte liv?

Prøv individuelt at skrive nøgleord/sætninger/stille spørgsmål, der knytter sig til værket. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser dette billede? Hvad, hvordan og hvorfor?
Gå evt. sammen i grupper, hvor en af gruppernes pers. repræsentere kunstneren for værket. Øvrige stiller spørgsmål til værket, hvor ”kunstneren” forsøger at give svar på spørgsmålene på værkets vegne. 

Se flere billeder af kunstneren: http://www.lisarosenmeier.info/artofheart/ThePerfectMoreDK.html

The perfect Life nr. 991, som er en´ af en serie på 12 fotografier, der i 1992 blev blæst op på store reklamebillboards (store reklametavler) på Århus og Københavns Hovedbanegård. Da disse billboards dukkede op, skabte de en del forvirring. Fotografierne brugte reklamesprog, men var uden afsender og ikke mindst et egentlig salgsprodukt. Hvad skulle for eksempel viste værk sælge, spegepølser som modetøj? Det blev dog afsløret, at hele serien var et kunstprojekt af Lisa Rosenmeier, der netop ville have os til at overveje, hvad det perfekte liv er, og hvem det er, der skaber den forestilling hos os.
Værket efterligner reklamens æstetik, men udsender samtidig en del dobbelttydige signaler. Eksempelvis er modellens kjole konstrueret af højrøde salamiskiver, spændt ud mellem plastikfilm/folie. Pludselig er den vare, som reklamen skal sælge, ikke så attraktiv længere. Når kød placeres på kød, ophører det med at være appetitlig. Fotografi´et spiller på reklamens banalitet og udfordrer dens entydighed (klar betydning). Hvor vi tror vi ved, hvad vi får, men alligevel ikke får det. Der er tale om både kød og blod med masser af ironi og humor-undertoner, der skaber en forvirring, fordi kunsten her optræder i reklamens forklædning. Hvad gør også at noget er sjovt, og andet ikke er? Måske fordi humor tit indeholder både det komiske og det tragiske. I humor nærmes ofte det absurde over imod parodien, hvor der byttes rundt på tingene, som vi kender dem. En bevidst strategi fra kunstnerens side, fordi reklamen og dens budskab netop kommer bredt ud, i modsætning til kunsten. 
Lisa Rosenmeier (født 1959) er uddannet kunstmaler fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, men har i mange år arbejdet med fotografi og digitale medier. Hun interesserer sig især for forholdet mellem kunstværk og betragter. Lisa Rosenmeier har udstillet på mange museer i ind- og udland, heriblandt Nordic Art Center i Helsinki, Louisiana Museum for Moderne Kunst og Ny Carlsberg Glyptotek.

Opgave 3.

Foto fra performance af fransk performancekunstner Orlan.

I 1990 lægger den franske Orlan sig på operationsbordet i kunstens tjeneste for at ændre sit ansigt. Performancen kalder hun La Réincarnation de sainte Orlan (Sankt Orlans genopstandelse). Værket vakte stor opsigt.

Hvad er dine umiddelbare tanker om dette værk? At det er et foto af en performance (udførelse / optræden / fremførelse), som foregår på en operationsstue, indenfor en bestemt tidsramme, med hende selv som patient og sidst men afgørende tilstedeværelsen af et publikum. Hvor man uvilkårligt spørger sig selv, hvad er hendes hensigt med fotoet?

Hvilke følelser og oplevelser får I ved at se værket? Når man, som beskuer, ser hendes værker med operationer, hvor hun som her; ligger på operationsbordet med blottet bryst og ansigt, som den kittelklædte læge er ved at forandre, iht. til de omkringliggende portrætter af bl.a. Mona-Lisa, Madonna m.fl., alt i medens hun selv ligger med en bog i hånden, som om det er en ganske banal / udramatisk hverdagsproces, er det typisk at reagerer med væmmelse og afsky.

Hvordan forstår I meningen med denne performance? At det netop er hendes hensigt, at få os til at reflektere over det sete / sprænge gængse rammer med sin kunst.

Kan performansen opfattes som et opgør mod normsatte skønhedsidealer? Hendes kunst er ikke entydig, men – tror jeg – mere et ønske om at sætte spg. ved, hvad der er rigtig og forkert? Hvornår er det nok? Og kan man ændre det ydre, uden at ændre identiteten?

Hvad er normsatte skønhedsidealer for jer? Det er de reklamefremstillede ideal personer; der er unge, smukke, sexede og ofte uopnåelige for de fleste, men som også de fleste gerne ville kunne identificere sig selv med. Dermed ikke sagt, at det er det ideelle!

Er det en måde at sprænge rammerne for, hvad det er kunsten kan og skal i samtiden? Hos Orlan ser vi en hyldest til det tilblivende, hvor processen er vigtigere end målet – eller hvor der slet ikke findes noget endemål. Denne tilgang forudsætter, at individet konstant er omstillingsparat og på forkant med fremtiden. Med andre ord; få gjort op med normer og forestillinger samt stille spg. til, hvad der er rigtigt / forkert eller acceptabelt / uacceptabelt i dag og i fremtiden.