Indholdsfortegnelse:
Indledning
Problemstilling
Kroppens udseende, set i et kunsthistorisk perspektiv
Mål, målgruppe
Kategorier
Æstetisk læreproces
Undervisningsforløb med tråd og Land-art
Didaktiske overvejelser / refleksion
Litteraturliste
Indledning
Problemstilling
Kroppens udseende, set i et kunsthistorisk perspektiv
Mål, målgruppe
Kategorier
Æstetisk læreproces
Undervisningsforløb med tråd og Land-art
Didaktiske overvejelser / refleksion
Litteraturliste
Indledning:
Menneskekroppen er et yndet valgt objekt i rumlig afbildning. Dette fordi det falder os nærværende og alligevel komplekst, pga. vores forskelligheder. Der er derfor heller ikke et entydig svar/erkendelse på et værk, det skal opleves og sanses, samt føres i dialog med refleksioner over, hvordan materialer, teknik og udtryk spiller sammen i formidling af et indhold.
Problemstilling:
På hvilken måde kan emnet ’Mennesket og kroppen’ undersøges indenfor billedfagets formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder samt læseplaner og undervisnings-vejledninger, hvor der inddrages flere eksempler fra billedkulturen med skildringer af mennesket fra forhistorisk tid til i dag.
Hvordan kan emnet udvikle elevernes rumlige bevidsthed og billedkundskab med henblik på oplevelse, beskrivelse, analyse og sammenstilling af forskellige billedudtryk?
Kroppens udseende, set i et kunsthistorisk perspektiv:
Vores menneskekrop kan se ud på mange måder og udtrykke sindsstemninger/følelser. Med andre ord; den kan vise og ’tale mange sprog’ uden ord - kropssproget. Igennem sanserne modtager vi indtryk fra verden omkring os, og bruger kroppen til at kommunikere med. Gennem attitude, tøj, udsmykning, kostvalg m.m. viser vi, hvem vi er. På den måde er vi selv med til at skabe vores krop. Kroppen er altså ikke fast og stabil, men foranderlig.
Kroppen ser anderledes ud i dag, end den gjorde i forhistorisk tid, fordi kropsidealerne og normerne for vores udseende har ændret sig. Førhen afbildede man kroppen, så den lignede virkeligheden, eller også idealiserede man den i helte, guder og gudinders billede. Og hvor kvinderne før i tiden gik med korset for at forme kroppen, kan vi i dag blot lægge os under plastikkirurgens kniv. Genforskningen er nu også i stand til at designe fremtidens menneske, så nutidige kunstner skildrer derfor ikke kun kroppen, som den er skabt ved fødslen, men også som udtryk for det samfund og den tid vi lever i, med dets kultur og normer.
I mellemkrigstiden gøres op med forestillingen om, at kunsten skal ligne virkeligheden. Kroppen forenkles og bygges op af geometriske former, eller også vises brudstykker af den, så kroppen deformeres. Der fremstilles ikke blot i maleri og skulptur, men også i fotografi og levende billeder. Nogle kunstnere bruger deres egne eller andres kroppe i kunstværket, for vha. kroppen at vise, hvad det vil sige at være menneske i dag – med de problemer og udfordringer der knytter sig til køn, nationalitet og seksualitet.
Menneskekroppen anvendes heller ikke længere kun som motiv, men også med os som beskuer, i form af vore sanser og den måde, vi er til stede på i forhold til værket. Nutidig kunst ’taler’ derfor til os på en helt anden måde end tidligere kunst.
Mål, målgruppe:
Undervisningsvejledning og læseplan for faget er disponeret i forhold til fagets 3 hoved-områder: Billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation1s9,15. Disse skal indgå i et tæt samspil / som en helhed, med henblik på at udvikle elevernes kund-skaber og færdigheder (kompetencer). Der henvises til den del af Fælles mål, der omhandler slutmål for faget efter 5. kl.1s4
Målgr.: STU-elever med specielle behov på 17-23 år, men udviklingsmæssigt svarende til ca. 9-14 år, dvs. mellem 2 billedsproglige perioder, så der kræves differentieret undervis-ning ud over normalen. Jeg vurderer udgangspunktet til trinmål for faget efter 5. kl.1s6.
Mit mål er, at eleverne vil arbejde undersøgende / eksperimenterende i rumligt form, med forsk.; metoder, mat. og teknikker, både alene og i fællesskab. Dette så de tilegner sig viden om kunsten og kulturen, samtidig med en positiv egenudvikling (både kreativt, sprogligt og motorisk), i et engageret miljø med lyst og glæde til nye udfordringer.
Kategorier:
Fælles for alle skulpturformer er en 3-dimensional genstand, som typisk ikke har en praktisk materiel funktion1s20. Vi kan gå rundt om den, føle på den og lade os påvirke sansemæssigt, idet skulpturkunstneren oftest har et budskab til beskueren af værket. De kan eksempelvis kategoriseres iht.:
· Materialet: Var indtil det 20 årh. typisk bronze og sten, hvorefter mat.-udvalget blev meget større med deraf flg. flere muligheder. Et bredt udbud af mat. giver eleverne mange sanseerfaringer og mulighed for eksperimenter1s22. Endvidere danner mat. forsk. beskaffenhed grundlag for 3 former for arbejdsmetoder: udhugget, modelleret og sammenføjet form1s20 .
· Hovedperioder historisk: Klassisk-, barok-, kubistisk-, surrealistisk s. samt moderne skulpturformer som Land-, Body-, Street-art, Installation, Performace, Assemblage m.fl.
· Kulturer: Kunst-, børne- og ungdomsk., samtidskultur og andre kulturfænomener
Som introduktion til mit uv.-forløb præsenteres eleverne for en powerpoint (PP) med forsk. skulptureks., der danner grundlag for; inspiration, samtale, analyse og refleksion i klassen. Den tager udgangspunkt i emnet, - men p.t. ikke temalagt, idet det skønnes værende mest hensigtsmæssigt/bredt og lærerigt på inspirationsstadiet.
Til eksamensudstillingen medbringes bl. a. flg. eksempler refererende til billede-kategorier indenfor ovennævnte kulturer:
· Venus’figuren’, der er skildret/udformet af rigtig mange kunstnere gennem historien2s49,3,4s28,5
· Foto af en Parkourgeneration6, hvor ungdommen er skildret i en ny form for leg, der har kunstnerisk udtryk, - men er grunden til nye former for vild leg, et udtryk for tidens manglende fokus på praktisk-/musiske fag?
· Foto af bronzestatue i KBH7, ændret til nutidig Street-art med hhv. halstørklæder og tylskørt, samt videoen: Støt brysterne8 fra kampagnen okt. 2011, med dejlig visuel budskab, hvor kunst, kultur og handling går op i en højere enhed.
· Performancebillede af Orlan9, som lader sin krop udstille under kirurgisk operation, hvor hensigten angiveligt er at få gjort op med normer og forestillinger, samt sætte spg. ved, hvad der er rigtigt / forkert både nu og i fremtiden.
Æstetisk læreproces:
Mit undervisningsforløb (uvf) er udvalgt iht. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, der lægger vægt på, at uv. og læring skal betragtes som en helhed, med både planlægning, gennemførelse og evaluering, på det niveau og med de forudsætninger hvert enkelt barn har10.
Med vægt på de 5 virksomheds- / erfaringsformer; oplevelse, udtryk, håndværk, analyse og kommunikation1s15, er hensigten er at give eleverne taktile, kinæstetiske og intuitive oplevelser1s20, der påvirkes til æstetisk erkendelse (lagring af erfaringer om oplevelsen enten ubevidst / bevidst).
Æstetiske værdier/virkemidler, som bl.a. kan udtrykkes vha. de 3 skildringsformer: Iagttagelse, fantasi og fremstilling, form og struktur 1s15,16, stimulerer og udvikler deres kompetencer; bl.a. kropsbevidstheden, og gør dem bedre til at aflæse det hos andre. En kvalitet der er af afgørende betydning for alle og ikke mindst elever, der har det svært med at udtrykke sig korrekt verbalt. Ofte ses her også en større interesse og evne til at udtrykke sig på anden vis.
Med andre ord, eleverne skal erhverve erfaring ”learning by doing” (læring gennem handling) og ”trying and undergoing” (refleksion på handling), som udtalt af filosof John Dewey. 11 Eller som Suzanne Ringsted udtaler: ”De æstetiske fag kan man ikke læse, reflektere eller disk. sig til. De skal hentes i handling; ind under huden og kræver bl.a. tid til eksperimenter og øvelser samt uv.12s28Selve undervisningsforløbet med hhv. tråd og Land-art i et Excel-ark kan jeg ikke finde ud af at lægge ind...! Det følger.
Didaktiske overvejelser / refleksion:
Jeg har bevidst valgt at tematisere emnet, da det medfører en stillingtagen og holdning til emnet iht. FM1s11. Valgte uvf. konkretiseres med temaet: bevægelse, for at medvirke til specifik tankevirksomhed omkring bevægelsesformer. Dette valg, både af hensyn til pro-duktet, men også i egen interesse (som sportsinstruktør) og iht. min arbejdsplads / skoles politik, om at være en sundhedsaktiv skole.
Og i ’tråd J med’ at kunne forene 2 af Howard Gardners13 læringsintelligenser;
· kropslig/kinæstetiske intelligens (med fokus på bevægelse, som det lærende element)
· rumlig/visuel (med fokus på at skabe med hænderne, som det lærende element)
som iflg. Ingerlise Flensborg hænger nøje sammen14.
Jeg er, ligesom øvrige pers. der er refereret til, overbevist om, at de nedprioriterede sociale og kreative fag (praktisk – musiske), med ’bløde’ værdier og æstetiske læreproces-ser kan medvirke til ’forening af både krop og sjæl’, så folkeskoleelever generelt og STU-elever specielt styrkes også til de intellektuelle fag. Dette søgt gjort i medsendte uvf., hvor der er billedkunstnerisk fokus både på produktfremstilling og motorik (vekslende mellem hhv. fin- og grov-motorik inde og ude), således det alt sammen forhåbentlig kan gå op i en højere enhed.
Litteraturliste:
1. Fælles Mål 2009, Billedkunst – Faghæfte 8. UVM Håndbogsserie nr. 10/2009
2. Carles Wentinck: Mennesket i kunsten, fra forhistorisk tid til i dag. 1972
4. Ida Brændholt Lundgaard, Teddy Josephsen, Julie Blicher Trojaborg: Moderne kunst i dansk 2, 1. udgave 2005
10. Hiim, Hilde og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal, 1997.
12. Suzanne Ringsted og Jesper Froda, Plant et værksted. Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed. 3. udgave2008.
14. Ingerlise Flensborg, Psycology 4, 1979.
Hej
SvarSletDet er en ordentlig omgang at komme igennem for en ikke kyndig, men meget interesseret en som mig. Dog intet at regne mod det store arbejder der ligger bag din indsats.
Jeg har læst det hele igennem, men er nød til at studere mange enkeltheder nærmere, for det vækket min nysgerrighed. (Det fanger beskueren / læseren)
Min vurdering er, at det er en virkelig vel gennemarbejdet, god og kompetent opgaveløsning du der har formået. - Stort tillykke!
Mkh.
Erling
Kære Anita!
SvarSletHåber du får gode karakterer for det store arbejde du har lagt i det. For mig at skønne er det vel udført. Når jeg så kender dig,
ved jeg at du går 100% ind for det du har med at gøre.
Alle gode ønsker!
Hilsen Maja