Parafrase

Opgave 4.: Et selvportræt parafraseres ekspressivt over et af kunstens portrætter, med min. 2 skitser i tegning/farvekridt/fotocollage, hvor kunstportrættet undersøges og evt. tilføjes gamle/nye billedelementer, som kan skabe en nyfortolkning i forhold til originalbilledet. Desuden en analyse og fortolkning af originalbilledet og parafrasen.

Hvad betyder begrebet parafrase?: En parafrase er en fri omskrivning, omdigtning eller anden fortolkende bearbejdning af kunstværket. Dette opfattes ikke som en kopi, men et selvstændigt værk, (det kan sammenlignes med musikalske genindspilninger eller remarks af film). Betragteren forventes at opfatte betydningsfulde ligheder og forskelle mellem parafrasen og det kunstværk, der hentydes til - se "Temaer i billepædagogik s. 112-113".
Citat Søren Elgaard: "Parafraser indenfor billedkunsten handler både om at se bagud og fremad på en gang. At være bevidst om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for et nyt værk. Der foregår en billeddialog, som kan være stimulerende og udvide ens billedbevidsthed. Den kreative billedproces står åben og kan bruges som eksempel".
Der skelnes mellem følgende former for parafraser:

1. Formparafrase, hvor man kun ændrer ved former og farver.
2. En indholdsparafrase hvor indholdet tematiseres.
3. En stilparafrase, som inkluderer både en form- og en indholdsparafrase.

Valget er faldet på verdens ældste klovnefigur - Pjerrot, der er langt over 1000 år gammel. Pjerrot figuren er kendetegnet ved sit enfoldige væsen, sin løse intetsigende/neutrale hvide dragt, hvidsminkede ansigt, blodrøde mund og sin skaldede isse. Hatten, der typisk peger både op og ned, symboliser både optimisme og pesimisme. En figur der gemmer sig bag sminken og det ydre, - han skal altid være glad (derfor den overdrevet rødmalede smilende mund), også selvom han indeni er bedrøvet. Han håber og tror på alt det gode og gør aldrig noget ondt, men kan dog godt være uheldigt, så han har brug for børnene - de skal hjælpe ham med trylleriet/lave sjov og leve trods det bedrøvede sind (læs sangene underneden, der beskriver hans "blødende" hjerte). 

Portræt af Pjerrot af Jens Sørensen.

Foto af Bakkens Pjerrot 
 

2 Skitsetegninger med farvekridt af Pjerrot, hvor den 1. er søgt tegnet/farvelagt originalt, medens den 2. (en formparafrase) som kontrast er farvelagt med helt andre varme farver og munden smilende, som strakts gør, at det ikke længere ligner Pjerrot figuren.

Her den meget kendte sang: 

Pjerrot sa´ til månen: "Lys nu hvid og klar,
indtil dette brev jeg færdig skrevet har
Husk det er Pierette, jeg nu skriver til
om min kære kone hun nu være vil." 

Og ved månens stråler Pjerrot skrev og skrev.
Han var fjorten dage om det halve brev.
Inden han blev færdig, kan du nok forstå,
så var månen borte - sådan kan det gå.

Og den knap så kendte Pjerrot vise:

1. Jeg skal barnehjerte glæde, 

lokke frem de glade smil,

 Pjerrot han må ikke græde,

selvom der er grund dertil. 

:"Selvom så mit stakkels hjerte

pines, skal jeg være kaad.

Jeg må skjule al min smerte,

selv når jeg er nær ved gråd":

2. Skønt de fleste vist ej fatter,

hvad der i mit hjerte bor,

skal jeg smitte med min latter,

om end sorgen den er stor.

Omkvæd...

3. Jeg skal både le og hvine,

hist bag lamperækkens skær,

jeg skal elske Columbine,

skønt jeg har en anden kær.

Omkvæd...

4. Tit var hjertet ved at briste,

selv om jublen den var stor,

derfor vil jeg til det sidste,

synge disse sande ord:

Omkvæd...

Her en stilparafrase i kridt... 

Pjerrot alis mig da jeg iht. min beskrivelse: Hvem er jeg, søgte at finde en person/figur, med hvem jeg p.t. kan sidestilles, da jeg føler mig splittet og ikke nær så positiv/fri, som det ydre måske afspejler. Jeg udviser ikke de "farver", som første kridttegning viser (de fortrænges), men er neutral/hvid udenpå og smilende, alt imedens jeg håber/tror på det gode i verden, i form af den gule baggrund omkring mig. Er ligesom Pjerrot ikke ond men godtroende og når jeg af og til møder modgang, så søger jeg børnene/sport/dyrene, som hjælper mig med at leve og glædes, trods det ofte bedrøvede sind.